Komposteren er på den ene side en beholder til grønt affald fra haven og hjemmet, og på den anden side - et rigtigt produktionsanlæg af værdifuld gødning! Hvor skal man oprette en komposter? Hvilken type komposter vil være bedst egnet til din have? Find ud af og gør det selv, det er slet ikke svært!
Gad vide, hvor meget det koster at indrette haven og området omkring huset? Se på vores specielle lommeregner!
Affaldskompostering
Det er bedst at oprette en komposter i efteråret. Så har vi ved rengøring en masse organiske rester, der stadig kan bruges i haven. Kompostering bør mestres af enhver gartner. Takket være det vil vi give vores planter de nødvendige næringsstoffer og gavnlige mikroorganismer, og vi vil også forbedre jordens struktur. Samtidig vil vi rense haven og slippe af med affald fra både huset og haven på en økologisk måde.
Tørre blade, frugt- og grøntsagsrester, tørrede flerårige skud, rester af etårige planter, damslam, bionedbrydeligt køkkenaffald (f.eks. Æggeskaller) er velegnede til kompost. Når alle disse rester opsamles i en komposter, vil det efter et par måneder danne kompost, dvs. organisk gødning. Det dannes som et resultat af delvis aerob nedbrydning (dvs. henfald) af mikroorganismer gennem komposteringsprocessen. God kompost minder om frugtbar jord med sin struktur og lugt.
Hvad giver kompost os? Det beriger jorden med humus og øger dens vand- og luftkapacitet. Takket være ham bliver jorden luftig og fyldig. Og vigtigst af alt: kompost har ingen skadelige virkninger på planter eller dyr, der lever i haven, uanset hvilken dosis der bruges!
Når vi skal lægge successive lag af bionedbrydelige rester, er det godt at drysse dem med kridt eller dolomit og nitrogengødning. For at fremskynde nedbrydningsprocessen kan vi tilføje kompostvacciner, som er mikroorganismer, der naturligt forekommer i jorden. Der er mange nye produkter på gartnerimarkedet, for eksempel kan vi købe levende regnorme til komposteren eller et præparat, der fjerner ubehagelig lugt, der udsendes under kompostering.
Havemøbler - aktuelle tilbud
Hvor skal komposteren placeres?
Ideelt set bør komposterstedet være beskyttet mod vind og sol. Planteresterne opsamlet i den bør ikke tørre ud, for så vil kompostering af affald ikke lykkes og ikke skabe en værdifuld gødning. Derfor skal komposteren indvendigt drysses med vand under langvarig tørke. Komposteren skal stå direkte på jorden, hvilket vil give adgang til den af regnorme og andre nyttige mikroorganismer, der lever i jorden. Et sådant gennemtrængeligt substrat under vores bunke vil også sikre fri dræning af overskydende vand under kraftige regnskyl.
Opsæt ikke en komposter i fordybninger af jorden, hvor jorden er våd eller hvor jorden er uigennemtrængelig. Vi bør også huske, at fuld skygge også er tilrådeligt, fordi det kan forhindre korrekt opvarmning af prismen.
Komposterens maksimale dimensioner er strengt defineret, hvilket tillader luft at komme ind i interiøret. Disse dimensioner er 150 cm brede og 120 cm høje. I en sådan bunke trives mikroorganismer og regnorme, og takket være dem rådner snavs ikke, men bliver til humus.
Hvilken type komposter skal man vælge?
Hvis vi har lidt plads, er det værd at investere i en termisk komposter. En sådan beholder fylder ikke meget og er ret æstetisk. Temperaturen inde i termokomponenten er forhøjet, takket være det, at nedbrydningsprocessen foregår hurtigt, og kompost dannes løbende. Vi drysser nye rester ovenpå, og fra bunden, gennem et specielt hul, kan vi øse den modne gødning ud.
I en stor have vil en klassisk komposter være mere nyttig - en trækasse eller en legeplads af metalnet. Det er en god idé at opsætte to komposter. Når gødningen modnes i den ene, kan vi stadig drysse frisk bionedbrydelige rester på den anden.
Vi kan selv lave en træ- eller netkomposter. Vi kan også købe en færdiglavet beholder i en havebutik - plast eller træ.
Vi kan også kompostere i en løst lagt bunke. Det er dog ikke æstetisk tiltalende og derudover mindre behageligt end kompostering i en speciel beholder. I komposteren er hele processen hurtigere. Beholderen leverer lufttilførsel, og beskytter samtidig komposten tilstrækkeligt mod ugunstige vejrforhold og isolerer mod fugt tab i bunken. Komposteren begrænser også adgangen til dyr - både indenlandske og vilde. Det løse prisme skæmmer til gengæld haven og får den til at virke ikke helt ren. Når vi beslutter os for en løs bunke, skal vi dog huske at dække komposteringsmaterialet med en passende folie eller måtte, og når bunken når den passende højde - skal den dækkes permanent med et lag jord, halm, blade eller bark. Dette beskyttelseslag skal være gennemtrængeligt og samtidig tykt nok til at opretholde den korrekte temperatur inde i bunken.
Funktionelt er de bedste lukkede komposter, der åbnes ovenfra og samtidig har åbninger, der kan lukkes på siderne og bunden (til valg af den færdige gødning). Denne form beskytter komposten mod overdreven fugt under nedbør og overdreven fordampning i varmt vejr. Det giver dig også mulighed for at vælge den færdige gødning nedenfra og tilføje nyt affald ovenfra.
Varm og kold kompostering
Erfarne gartnere bruger en række komposteringsmetoder, som normalt er en kombination af de to grundlæggende. Den første er en passiv, kold metode, hvor procesforløbet på ingen måde kontrolleres eller korrigeres. Den kører i traditionelle kompostere og i løse bunker. Denne metode er kendetegnet ved en langsom nedbrydning af kompostmaterialet ved lav temperatur. Desværre medfører det risiko for forrådnelse af anaerobe processer, der udløser ubehagelig lugt. Denne metode efterlader også patogene mikroorganismer og frø.
Den anden metode er den aktive varme metode. I den overvåger vi hele procesforløbet og retter det om nødvendigt. Under denne metode nedbrydes kompost hurtigt ved høj temperatur, hvilket dræber skadelige patogene mikroorganismer og nedbryder frøene. Denne metode har en lav risiko for anaerob forrådnelse.
Husk, at kompostmaterialet skal lægges løst, så luft uhindret kan nå hvert lag. Det nederste lag skal bestå af tykt, løst materiale såsom grene af træer eller buske. Dens opgave er at sikre tilstrækkelig tilførsel af frisk luft og udstrømning af overskydende vand. De næste lag er tørv eller jord for at absorbere mineralerne og derefter kompostmateriale.
Hvordan laver man en god kompost?
Vi kan efterlade kompostmaterialet alene og kontrollere, hvor vellykket vi har opnået værdifuld gødning efter et par måneder til et år. Vi kan også hjælpe komposteren i sit arbejde. Derefter fremskynder vi hele processen og får kompostmaterialet til ikke at rådne, men rådne. Komposteringsprocessen finder sted takket være mikroorganismer som bakterier, svampe og små jorddyr. Derfor bør det finde sted med deltagelse af ilt og ved en passende temperatur og fugtighed. Kun når ilt cirkulerer i bunken, kan aerobe bakterier virke, og det er vigtigt, fordi de ikke udsender en ubehagelig lugt under deres arbejde.
Uden ilt kan vores kompostmateriale rådne. Derefter udføres arbejdet af anaerobe bakterier, som frigiver forbindelser som metan, ammoniak, hydrogensulfid og smørsyre. Vi kan lufte kompostmaterialet ved hjælp af bredtandede gafler. Det er også værd at tage sig af bunkenes optimale luftfugtighed - 40-60 procent. (vi kan kontrollere det med et hygrometer). Hvis det er lavere, vand kompostmaterialet, gerne regnvand.
God kompost er en, der er lavet af det mest forskelligartede materiale. Det er et mørkt stof med en fyldig, klumpet struktur. Der skal ikke længere være plantefragmenter i den. Sådan kompost vil have en behagelig jordisk lugt, der ligner lugten af skovhumus. Hvis vores kompost lugter sådan, betyder det, at vi har en meget god og værdifuld gødning. For at gøre det har du brug for en god komposter og lidt arbejde for at vedligeholde den under de rigtige forhold. Takket være ham vil vores planter vokse perfekt!
